Endnu en klæbrig morgen

[Kurt Hummel]

Den store viser stoppede ved 7:45. De fleste på skolen var først lige mødt op, snakkede, gabede og ledte efter bøger i deres lockers. Denne morgen, var en særlig morgen. Kurt Hummel var tilbage på McKinley, men indtil videre, lod ingen til at have opdaget det. Alt var som det plejede, og på en måde skræmte det ham næsten. Han havde været væk i månedsvis, og alligevel havde intet ændret sig. Han stoppede op på gangen og holdt om stroppen på sin skuldertaske med begge hænder. Han tog et kig rundt på de omkringværende, og der var ingen fra glee-klubben at se, af dem han nu engang kendte... Så måtte han vel bare overraske dem senere. Han var opslugt i sine tanker, og først da det var for sent.. SPLASH! Opdagede han at to drenge der passerede var fra hockeyholdet, og udemærket kunne kende ham. "Velkommen hjem, lady-face!" De forsvandt grinende ned af gangen. Kurt var midlertidigt paralyseret af det iskolde snask, der dryppede af hans ansigt, sviede i hans øjne og flød ned over hans Marc Jacobs skjorte og corset.

[Carey Luna Andie]

Et muntert smil på Careys ansigt, fik næsten rummet til at lyse op. I hvert fald i hendes øjne. Hun kom spankulerende, næsten hoppende, ned ad gangen med sine bøger i hånden. Der var intet der tydede på at hun var træt, hun lyste nærmest op af friskhed og energi. Som sædvanligt var hun iført et pink top, et par meget blå jeans, et par sorte ballarinaer, og om det lange, blonde hår havde hun et brunt bånd.
Hendes øjne gled opmærksomt omkring på gangen for at se hvad der skete, og hendes blik faldt på en uheldig person der havde fået en slushie lige i ansigtet. En næsten lille latter forlod hendes læber, og hun hev et papirslommetørklæde op af lommen. Dem havde hun lært altid at have på sig, lige siden hun havde meldt sig til Glee. Det havde vist sig at være ret nødvendigt. Da hun nåede hen til fyren rakte hun det frem mod ham, og smilede. "Værsgo'," sagde hun muntert, og sendte ham et smil. Der var noget bekendt over ham, men selvfølgelig, hvis han gik på skolen, og hun gik på skolen. Så måtte de jo nok have set hinanden før.

[Kurt Hummel]

Kurt og hun havde gået på skolen sammen i halvandet år, så set hinanden et par gange havde de nok, men han havde aldrig sagt et ord til den pige. Heller ikke selvom de måske havde haft et par timer sammen. Kurt havde været lidt af en enspænder før han meldte sig til New Directions. "T...Tak.." Han kunne knap nok se hende. Hans øjne sveg så det stod efter, og han tørte dem i lommetørklædet. "Jeg.. toiletterne." Og så havde han heldigvis friskt, rent tøj med i sin taske. Han var forberedt på at det ville blive nødvendigt. Det havde masser af ødelagt tøj med slushie pletter lært ham. Han åbnede øjnene helt. De var røde af sukkersnasket.

[Carey Luna Andie]

"Det er ellers kun New Direc-" begyndte Carey langsomt, men rystede så muntert på hovedet, "smut du ud på toilettet, er man først blevet ramt, så vænner man sig lidt for hurtigt til det." Det betød altså at Carey udmærket forstod hvad hans problem var, at han havde brug for at komme afsted. Selv havde hun også noget ekstra tøj i sit skab, det blev desværre lidt for ofte nødvendigt. Men hun var dog så heldig, at hun selv blev så hidsig at hun gik til angreb på dem, med mindre der var nogen til at holde hende tilbage. Så fik alle sig nogle skader - især hende selv - og så gik der altid et godt stykke tid inden de forsøgte igen. Hun havde dog bemærket at footballholdet nu havde udviklet en tendens til kun at overfalde hendes med slushies når de var flere. Så var hun vist også lidt lettere at håndtere.
"Jeg er Carey, forresten," præsenterede hun sig med et hurtigt smil, og trak sig så lidt til siden, så fyren kunne smutte ud og få skyllet sig.

[Kurt Hummel]

Kurt nikkede hurtigt til hende. "Ja.. det er særligt New Directions det her går ud efter. Tro mig, det kender jeg. Kurt Hummel." Han gik hurtigt forbi hende og ind på det nærmeste.. pigetoilet, og han sendte hende et lille smil på vejen. Det var altid godt med et venligt ansigt. Lige nu havde han dog ikke tid til at blive hængende på gangen og snakke, forståeligt nok. Han havde seriøst brug for at få det stads ud af sit hår og af sit ansigt og hals, sætte sit hår igen og måske tilføje lidt creme til sit ansigt, bare for god ordens skyld. Han var åbenbart ikke ny på stedet, for han fandt hurtigt toilettet, og han var heller ikke ny til at få slushies. Dog lød det til at pigen også havde prøvet det før. Noget han tænkte lidt ekstra over. Han syntes aldrig han havde mødt hende på gangene eller på toiletterne, dækket af unaturlige farvestoffer.

[Carey Luna Andie]

Da Carey hørte at fyren hed Kurt, lyste hun op i et grin og fulgte efter ham ud på pigetoilettet. "Kurt, jeg har hørt om dig," sagde hun så hurtigt, da hun kom derud. Hun trak et håndklæde af en knag, og smed det hen til ham, hvorefter hun selv gik hen foran spejlene. "Carey Andie, ny i New Directions." Selvfølgelig, nu vidste hun jo godt hvem han var. De havde snakket en del om Kurt, de andre altså, det var svært ikke at vide hvem han var. Men havde han ikke skiftet skole? Hvad lavede han så her? Nå, hvis han var tilbage, skulle Carey endelig ikke skubbe ham væk. Hun havde kun hørt gode ting om ham, og det skulle da blive skønt at få ham tilbage på holdet. I hvert fald hvis han havde tænkt sig at komme tilbage, hvilket hun sandelig håbede på.
Nysgerrigt lod hun blikket glide henover hans slushie-indsmurte ansigt, og smilede skævt. Det så ud til at han var blevet budt meget hjerteligt tilbage, hvor hyggeligt. Eller.. måske knap så hyggeligt, men han var vel vant til det, ligesom hun selv var ved at blive. Heldigvis var hun endnu ikke blevet ramt i dag. Heldige hende.

[Kurt Hummel]

Kurt lyste op og så hurtigt, overrasket mod Carey ved hendes ord. "Det er godt!! Man skulle ellers tro at vi efterhånden havde fået skræmt alle væk ved at blive ramt af slushies på gangene hele tiden." Han tørte sit våde ansigt af og vendte blikket tilbage mod sit spejlbillede, hvor han begyndte at sætte sit våde hår med lidt voks og lignende. Ikke noget ildelugtende dog. Hans hår skulle være blødt, se godt ud og dufte godt. Derfor brugte han heller aldrig billige hårprodukter. "Så har du sikkert også oplevet det her.. De eneste som burde opleve det er de neandertalere. Det er så svært at få ud af håret og det tager hundrede år at skrubbe det af tøjet igen!" Han så ned af sig selv og vendte øjne ved tanken om hvor længe han måtte sidde ved vaskebaljen og bare skrubbe og skrubbe for at få de røde skjolder af tøjet igen. Han gik hurtigt mod en bås for at trække i sit tørre skiftetøj. "Jeg håber du har skiftetøj med! Det skal man altid have!...Uff, jeg stinker af børnefødselsdag.."

[Carey Luna Andie]

Carey brød ud i et muntert grin, da Kurt sagde at de vel næsten havde skræmt alle væk. "Nah, der skal lidt mere til for at skræmme mig væk," svarede hun blot muntert, og vendte så opmærksomheden mod spejlet, da Kurt forsvandt ind i en toiletboks. Ærlig talt havde hun ikke noget imod at han var på pigernes toilet, hun vidste at han var til drenge, så på ét eller andet punkt var det jo næsten herinde han hørte til. Meget naturligt.
"Jeg har lært det, desværre, tro mig," svarede hun blot leende, og gav sig så til at rette lidt på sin øjenskygge. Når hun havde lidt for travlt om morgenen, gik det nogle gange lidt for hurtigt, og så var det ikke helt jævnt. "Og hvem har nogensinde påstået at børnefødselsdage var en dårlig ting?" Det var nu ikke det hun gik allermest op i, hendes udseende var ikke så vigtigt igen, der var vigtigere ting i livet. Det kunne man vel egentlig også godt se på den måde hun klædte sig på. Hun valgte ting hun kunne lide individuelt, og tog det på. Om det passede sammen gjorde hende ikke noget, så måtte det bare tage at passe sammen. Ellers måtte hun starte en ny trend. Whatever.

[Kurt Hummel]

Kurt skubbede døren op og trådte ud af båsen igen. Han følte sig faktisk ret tryg på pigetoiletterne. Der var engang imellem piger der kommenterede at han skulle tage at skride, men det blev ikke værre end det. Pigerne sloges ikke nær så meget som drengene. Når han var på drengetoiletterne, var det næsten uundgåeligt at der måtte ske et eller andet. Det var sket lidt for ofte, at hans ansigt fik en dukkert i toiletvandet. "Tro mig, Carey, jeg har intet imod børnefødselsdage.. Det er bare ikke en duft jeg har lyst til at have hængende på mig. Det passer sig ikke rigtig som parfume." Han duftede også frisk igen nu. Han fandt en creme frem fra sit ansigt og smurte den i ansigtet. Han skævede mod Carey mens hun arbejdede på sin øjenskygge. "Jeg kan hjælpe dig med at rette det dér. Tro det eller ej, men jeg har masser af erfaring. Jeg lagde min stedmors make-up da hun skulle giftes med min far." Han tilbød gerne sin hjælp. Han elskede at lægge andres makeup. Selv, gik han ikke med den slags, ud over måske en smule til optrædener med glee, men det var jo også noget andet.

[Carey Luna Andie]

Da Kurt sagde at det ikke var det bedste som parfume, måtte Carey nikkende give ham ret. Han havde måske fat i noget. "Parfume de Børnefødselsdag, nej, jeg tror ikke det ville være det bedste produkt på markedet," svarede hun blot med et grin, og sendte ham et smil da han kom ud fra toilettet. Da han tilbød at rette hendes makeup, hævede hun kort et øjenbryn og betragtede ham. Havde han lagt sin stedmors makeup? Dén var ny. Men hun kunne vel godt lade ham prøve det af. Hun havde kun en lille pung med de vigtigste ting i; foundation, mascara, øjenskygge, dækstift, læbestift og eyeliner. Hun kunne ikke forestille sig hvad hun ellers skulle få brug for, i hvert fald ikke efter en slushie-tur, så lærte man at have sine ting med. "Well, du er velkommen til at forsøge, men man lærer hurtigt at jeg er helt umulig til at bære makeup, eller.. noget som helst andet, for den sags skyld," svarede hun så med et grin, og tog sig til det affarvede hår. Ak ja, hun var vist sin helt egen person, og glad for det. Måske ville hun have set anderledes ud, hvis hun virkelig gad at bruge tid på sig selv, men.. ak ja, der var jo vigtigere ting i livet! Som at stå foran spejlet om morgenen, og skråle ind i sin hårbørste.

[Kurt Hummel]

Kurt kastede et blik over Carey ved det ord. "Det er....unikt." Kommenterede han, med en tydelig undertone som viste at dét dér, det var ikke det mest fashionable han havde set. "Jeg er også helt vild med make-overs, hvis det er." Han kiggede Careys produkter igennem og kom frem til, at det måtte han vidst bare bruge. Han ville prøve at ramme noget der passede til hendes nuværende look, og det skulle nok blive en udfordring. han fandt et par farver, "Luk øjnene" og gav sig til at begynde øvet at komme farven på hendes øjenlåg. Han hævede øjenbrynene og så koncentreret på hendes ansigt. "Du er virkelig naturligt smuk." Kommenterede han. "Det er et spild at du ikke gør noget ud af dig selv. Hvis du satte dit hår op ville det fremhæve dine kindben meget mere. Bare et råd fra en der ved hvad han taler om."

[Carey Luna Andie]

"Jeg er næsten bange for, jeg ikke ville kunne kende mig selv, hvis du fik lov at ændre for meget," svarede hun med et lille smil, og lukkede øjnene, så han kunne gøre hvad det nu var han skulle ordne. Da han begyndte at give hende råd, smilede hun skævt, og ville have rystet på hovedet, hvis ikke det var fordi, Kurt var ved at ordne hendes makeup. "Det ville være en dårlig idé at gøre for meget ud af mig selv, jeg ville ligne en vagabond på ingen tid igen," det bundede nok mest i hendes slåskampe. Det var bare lidt for tit at hun ikke kunne styre sig, og så blev hun lidt vild i det. Lidt var måske en underdrivelse, men vild blev hun altså. Hendes hår ville får hurtigt rive sig fri af, hvad det nu end var sat op med. Pænt tøj ville for hurtigt blive svinet til. Næh, det ville garanteret ikke være videre vellykket. Hvis man skulle lave en makeover på hende, skulle man også ændre hendes personlighed, og så ville der vist ikke være meget af hende tilbage, andet end en fortidens skal af hvad hun engang havde været.

[Kurt Hummel]

Kurt lyttede til hvad hun sagde. "Mode handler om at holde ved, hvis man virkelig vil.. Lidt ligesom med glee, faktisk." han tænkte over det. "Men det er ikke alle der kommer til at forstå det, desværre." Det var bare fristende at gøre noget ved Carey. Men umiddelbart virkede hun ikke villig til det, og det måtte han vel bare acceptere. Men han havde på sin vis allerede accepteret hende. Hun var jo en del af glee-familien. "Så, hvad fik dig til at gå med ind i de nederste lag af skolens triste samfund?" Spurgte han, mens han kom det sidste strejf på den farverige makeup han havde lagt på hendes øjenlåg. Han var nysgerrig efter hvad der havde bragt hende ind i en så risikabel cirkel, og så efter så lang tid. Hun virkede nu heller ikke som den forsigtige type.

[Carey Luna Andie]

"Jeg tvivler desværre på at jeg er én af dem der kommer til at forstå det," svarede Carey med et lille grin, og stak hænderne i lommerne. Da hun kunne mærke at han var færdig med hendes øjne, åbnede hun dem og smilede til ham; "jeg kan lide at synge, og så er det nu slet ikke så trist igen. Desuden, er folk søde. Nogle af dem. Egentlig dem alle, bare på hver deres måde." Det var lidt svært at kvalificere alle som søde. Rachel var sød nok, men lidt besværlig. Det samme gjaldt Puck. Og Santana, og Quin. Men, de havde alle søde sider, man skulle bare lige kigge lidt bedre efter, så fandt man dem. Eller, man bemærkede dem i hvert fald.
Nysgerrig efter at se hvordan makeuppen havde foldet sig ud, drejede Carey sig igen om mod spejlet, og lagde hovedet let på skrå mens hun kiggede. Det var farverigt, og fint. Hun kunne godt lide det, men det var næppe noget hun ville bruge tid på hver dag, ærlig talt tvivlede hun også på at hun selv ville kunne gøre det så ordentligt, så det var nok bedst at overlade sådan noget til de professionelle. Hun vendte sig igen mod Kurt, og nikkede anerkendende, med et stort smil.

[Kurt Hummel]

Kurt tænkte lidt over hvad hun sagde om de andre. Han smilede en smule. "Ja... Det kan man sige. Selvom jeg aldrig vil kunne se Noah "Puck" Puckerman i øjnene og kalde ham sød." Sagde han med et lille grin ved tanken. "Men.. Han var med til at forsvare mig mod Karofsky, inden jeg flyttede skole, og.. jeg har savnet dem alle sammen." Fortalte han. Måske kendte Carey allerede til hvorfor Kurt flyttede skole? Karofsky havde været mere end bare en almindelig plage. Kurt blev så skrækslagen at han fik kvalme og næsten skælvede hver eneste gang han skulle om et hjørne. Drengen havde jo også truet ham på livet. Han smilede en smule mod hende, men det var ikke et helt glad smil mere, for minderne var kommet tilbage til ham. Han vendte sig tilbage mod spejlet og vasken. Han skyllede sine fingerspidser og tog et sidste kig over sig selv. Han afgjorde at han var fabulous nok til at lade sig blive set på gangen igen.Klokken nærmede sig også efterhånden 8.