Heartbreaking Memories.

[Rachel Berry]

En lille, glimtende tårre landte på det grønne græs, og efter den landte endu en, og endu en... Og endu en. Rachel sad bag et træ i parken med små, glimtende tårre trillende en efter en hen over hendes kindeben - De fleste af dem gled videre ned af hendes hals og resten af de glimtende tårre landte ned på det grønne græs under hende, hun gjorde dog intet for at tørre de våde tårre væk fra hendes glatte hud.
Det var hen på eftermiddagen, solen stod højt på himlen, og det var den perfekte dag til at komme lidt udenfor - Rachel havde dog ikke draget udenfor på grund af solen, men fordi at hun havde brug for en lille pause fra alt hvad der skete omkring hende. Finn havde slået op med hende, og Rachel's hjerte var knust. Hun ville ikke vise for meget svaghed overfor ham, så hun valgte at tage sin svaghed hen til Parken hvor hun idet mindste kunne være lidt alene. Hendes ben var trukket op så hun kunne hvile sin pande mod hendes knæ og de smalde arme holdte stramt om hendes ben mens svage snøft og hulk blev hørt bag træet, hvor Rachel sad. Hun havde sat sig bag et stort træ, væk fra hvor alle andre normalt satte sig i parken - Hun ville som sagt, være lidt alene.
Hun havde tideliger prøvet at synge sin sorg ud, men det havde overraskende nok, ikke rigtig virket, hvilket rent faktisk bekymrede Rachel noget så meget.

[*Valentin*]

Vejret var udmærket, faktisk ganske godt og det var naturligvis derfor Alexander havde bevæget sig mod parken. Desuden havde han også brug for lidt frisk luft. Det var hårdt arbejde at gå på Carmel High School, det var i hvertfald anstrengende og tidskrævende at være en del af det hele. Heldigvis havde han haft mulighed for at tilbringe hele dagen i ro. Han havde dog brug for at komme lidt ud, forhåbentlig møde nogle nye mennesker, eller bare nogle han kendte i forvejen. Selvskab var i virkeligheden bare nøgleordet.
Som sædvanligt var han i godt humør, og han gik stille og roligt gennem parken mens han for sig selv sang It's a Beautiful Day med Queen. Han sang ikke vildt højt, men dem han passerede bemærkede det da. Det var heller ikke fordi det gjorde noget. Alexanders sangstemme fejlede ikke det mindste.

Han stoppede brat op, da han så en pige sidde ved et træ. Græd hun? Åh nej tænkte han straks og bevægede sig stille og roligt hen til hende. "Hey," hilste han prøvende, men stadig med en vis munterhed i sin attitude.

[Rachel Berry]

Rachel's hjerte sprang et slag over og et forskrækket gisp blev hørt fra hende idet hun hørte stemmen, som ikke var mere end nogle par skridt væk fra hende. Hovedet som før havde hvilet mod hendes knæ rettede sig med et hurtigt ryk op så de mørkebrune øjne kunne rette sig op mod stemmen som havde hilst på hende - Den pludselige bevægelse fik dog det brune hår til at sætte sig i en brutalsk bevægelse omkring hendes ansigt, og gjorde det en anelse rodet, hvilket var grunden til den hurtige hånd som gled igennem de mørke krøller som derefter gled hen af hendes to øjne for at tørre de få tårre som stadig var der væk, før hun kort tog sig til at betragte den mørkhåret dreng, "Hvad vil du?" halvsnøftede hun og gnubbede sit venstre øje for at få de sidste tårre væk - Det var entelig ikke hendes mening at snakke uhøffeligt til ham ligenu, eftersom han jo ikke havde gjort hende noget, men han havde overrasket hende noget så meget.
Øjnene blev lukket og hun lænte med en nærmest opgivende mine sit hoved mod træet bag hende, åbnede dog sit ene øje igen så hun kunne skule hen mod ham, hun var ikke sikker om hun havde set ham før, de gik nok ikke på samme skole - Og dog, kunne hun vel kun vide dette, hvis hun spurgte. Tøvende, skildte hun stille sine læber, men lod kun ord glide over hendes læber da hendes andet øje også havde åbnet sig - Hun forholdte dog sit hoved lænt mod træet, så hendes hals var blottet, "Hvad skole?" Okay, så hun forklarede ikke ligefrem hendes spørgsmål, men han ville nok kunne forstå hvad hun mente ved hendes ord.

[*Valentin*]

Han kunne se hun blev overrasket, men det var jo ikke ligefrem meningen han ville give hende et chok. Det var ikke fordi han ikke ville kunne regne det ud, hun sad nok ikke ligefrem og lyttede til om andre kom nærmere. Man måtte jo gå ud fra, at hun havde andre ting at tænke på. Nogle ville nok mene det var bedst ikke at blande sig, men Alexander var altså bare af natur nysgerrig og hjælpsom når andre var i dårligt humør. Hun virkede dog ikke ligefrem til at være begejstret for at blive forstyrret.
"Undskyld, jeg ville ikke gøre dig forskrækket," fik han først sagt i en venlig tone og smilede lidt opmuntrende til hende. "Jeg tænkte bare.. Du ser ikke så glad ud?" han lagde hovedet spørgende på skrå og håbede at kunne få et svar på hvorfor.

Selvom hendes spørgsmål ikke var særlig konkret vidste han godt hvad han skulle svare. Det var vel meget normalt og han undrede sig ikke engang over at hun ville vide det. "Carmel High School," svarede han med et smil.

[Rachel Berry]

En fugl pippede lystigt som den kryssede himlen, og fik ganske kort de brune øjne til at søge op mod himlens store vidundre. Solen var dækket lidt til af en stor, hvid sky som dermed spredte skygge ned over over parken som Rachel og drengen var i, og fik Rachel's spinkle krop til at søge tættere om sig selv, siden skyggen fik en svag bølge af kulde, til at stryge hen over dem.
Blikket var dog ikke længe rettet op mod den blå himmel og den store sky som langsomt bevægede sig væk fra solen - De brune øjne rettede sig lettere ufokuseret hen mod drengen mens hun prøvede at huske på, hvad han havde sagt; Det havde været en undskyldning... fordi? Fordi, at han havde forskrækket hende, ja, nemlig!
Rachel skyndte sig at ryste på sit hoved, hvilket fik de brune lokker til at baske omkring hendes ansigt , hvorefter hun atter rettede sit blik mod hans ansigt, "Det er okay." Informerede hun ham derefter straks, der var jo ikke sket noget - Så hun havde vel intet at være alt for sur over.
Hans næste ord fik hendes tænder til at gnave sig ned i hendes underlæbe, var det så tydeligt? Øjenbrynene blev efter hendes korte tanke rynket ned mod hendes brune øjne som kort blev rullet med over hende selv, selvfølgelig var det tydeligt, hun havde jo lige grædt sine øjne ud! Uden endu en tanke for hvad hun ville sige, skildte de lettere fyldige læber sig med ret så stor hastighed, og hvad man kunne kalde; irritation. "Det er jeg heller ikke. Og hvorfor? Tja, min kæreste har slået op med mig for jeg kom til at kysse hans forrige bedste ven - Han vil ikke tilgive mig selvom jeg tilgav ham da han løj om at have været i seng med en eller anden Skank, mit liv er sådan set på grænsen af at være det største mareridt nogensinde og selvom jeg ved at jeg er fantastisk og den største talent i New Directions, lader jeg stadig alt det gå direkte til hjertet!" Ordene fløj sådan set ud af munden på hende, tonen hun havde brugt på disse ord var både såret, aggressiv og dramatisk - Det var utrolig typiskt Rachel at smide alt den information på en eller anden forbi gående fremmede, men denne gang var det rent faktisk en anelse anderledes; Hun havde så meget på hjertet at det rent faktisk var ved at eksplodere inde i hende.
De brune øjne blev kort blinket med da hun endelig lagde mærke til at hendes talestrøm nok havde været lettere overvældende for den fremmede dreng, og de brune øjne blev derfor nærmest helt undskyldende rettet ned mod græsset som hun sad på, hun sagde dog intet, nok i den frygt om at talestrømmen kun ville dukke op igen.
Hun nikkede til svaret på hendes spørgsmål; Så han gik på Carmel High School. Det var så en ting hun vidste om ham. De brune øjne rettede sig atter op og fandt straks op til hans, "Jeg hedder Rachel." Tonen var meget mere imødkommende end den havde været igennem hele hendes talestrøm; og for at bekræfte at hun ville være imødkommende nu, klappede hun på det grønne græs ved hendes side for at signalere at han kunne sætte sig ned.