Ved de hvide lockers

[Delilah Johnston]

Delilah svang tasken fra ryggen og standsede brat foran sit skab. Hun greb drejelåsen og styrede den erfarent og distræt i den rigtige kombination, til der lød et anstrengt 'klik', og skabet åbnede. Det var formiddag, den første pause, og gangene myldrede med snakkende elever, der gennemgik weekendens strabadser.
Brunetten selv mente at have lidt under en hård søndag; hun havde haft meget lidt tid til at træne, da hendes mor og stedfar insisterede på at lave familiehygge à la fælles biograftur. Lige så meget som Delilah forgudede Disneyfilm, var hendes familie ikke hendes første valg som biografdates. Ærlig talt...
Hun stoppede tre lyserøde kuverter fra tasken og til skabet, hvor det bidrog til en betragtelig bunke chokolade. Åh, Valentine's. En smule belastende at hilse på alle de her freshmans, der blev ved med at dukke op. Hun rettede på sit storkrøllende hår, opfriskede sin lipgloss og byttede trigonometribøgerne ud med kemi.
Så kastede hun et blik omkring sig. Ingen veninder i området - ved Gud, om der ikke var enndu en lille fyr, der havde set hende - hun snurrede paranoidt omkring og lukkede sit skab, samlede tasken op og vandrede hastigt frem i håbet om at finde én, hun kunne kaste opmærksomheden på, så hun ikke skulle tage stilling til flere drenge.

[Sara]

Sara gik med lange skrift ned af gangen, som var overraskende stille. Ikke at hun bemærkede det, da hun havde sin Apple-høresnegl i det ene øre og sin iPhone i hånden. Lady Gaga var skruet så højt op at hun ikke hørte noget, og hun var dybt koncentreret om at skrive med en af sine klassekammerater. Hun gad virkelig ikke lektiecafé sammen med sin matematik-gruppe om eftermiddag. Hun havde jo også Cheerio-træning!
Trods træningen senere, var hun ikke i Cheerios uniform. Sara var iført en kort playsuit, et par Aviator-solbriller og et par korte ankelstøvler i brunt læder. Sara var ikke meget for skoletasker, og foretrak derfor at have sine bøger i armene og selvfølgelig i skabet. Det var også derfor at hun nu var på vej hen til sit skab.
Sara kom lige fra sin spansklektion. Timen med mr. Schuester havde været okay. Hun synes han var en virkelig dygtig lærer, men det hjalp ikke at klassen langt fra var interesseret i faget. Personligt gjorde Sara meget ud af spansk, men hun vidste at 70% af hendes klassekammerater, sprang over hvor gærdet var lavest. Men hvad kunne man gøre?
Efter at have gået ned af den lange gang utallige gange, vidste Sara præcist hvor langt man skulle gå for at nå hen til hendes skab. Hun stoppede brat op og drejede 90 grader, så hun stod ansigt til ansigt med skabet. Hurtigt fik hun åbnet det og placeret sine bøger i skabet. Modsat det meste andet i Saras liv, var intet organiseret eller ordentlig i hendes skab. Bøger, notater, vandflasker og diverse sedler lå bare i en stor bunke, hvor man med lidt held kunne finde det man ledte efter.
Hun tog med højre hånd en af vandflaskerne, åbnede den og førte den op til munden, imens hun drak, lukkede hun sit skab med venstre albue. Da hun kiggede ned af gangen mod kantinen, så hun flere andre elever stå ved deres overpyntede skabe. Pludselig skiftede hendes iPhone musikken til en eller anden form for hård techno. Sara skyndte sig at skifte. Den slags hørte til weekenden. Hun kiggede ned på sin iPhone og bladrede igennem sangene for at finde noget andet. Imens kunne hun beundre sine nylakerede, azurblå negle.

[Delilah Johnston]

Delilah begyndte at blive desperat. Hun havde én gang lukket sit skab, og at åbne det igen ville være at udnævne sig selv til en total fiasko og udpensle at hendes hukommelse faktisk virkelig var dårlig, og hun sjældent kunne huske, hvad hendes veninder havde lavet i weekenden. Eller okay, det var måske bare, fordi hendes weekender altid var mere spændende. Nogle gange blev hun i tvivl.
En blondhåret fyr i en tyk striktrøje kiggede på hende med et par dådyrøjne, og et øjeblik kunne hun ikke kigge væk. Åh, fuck, nu havde han set hende. Hun snurrede om på hælen (eller i det her tilfælde, hendes polerede Cheerio sneakers) og stirrede vildt omkring sig. Dét var dødsstødet, åh gud, åh gud, åh, Sara!
"Sara! Åh, gud!" udbrød Delilah og greb den 15 centimeter højere veninde om armen. "Få os væk, få os væk, få os væk," messede hun og opdagede forsent pigens øretelefoner, hvorefter hun rykkede i hende og trak hende med ned ad gangen.

[Sara]

Saras hjerte sprang et slag over, da Delilah tog fat i hende, og Sara tog den ene hånd til brystet. Da hun havde trukket vejret, tog hun høresneglene ud af ørerne og prøvede at følge med Delilah. Trods sine lange ben, havde Sara svært ved at følge med den lavere cheerleader. "Shit, du gav mig et chok! Men seriøst, hvad sker der?" spurgte Sara, det sidste næsten hviskende. Hun havde taget hovedet tættere på Delilahs, for at kunne holde samtalen privat. I hvert fald så privat som det kunne blive med deres mere eller mindre åbenlyse entré midt på gangen.
Den lille pige med de pæne prinsessekrøller virkede meget målrettet. Hvem mon de flygtede fra? Hvad havde Delilah gjort? Spændende historier begyndte at forme sig i Saras hoved...
Sara kiggede sig over skulderen nervøst indtil flere gange, for at se hvem der ellers var på gangen. Hvem der kunne overhøre dem. Rygter ville spredes som steppebrande, hvis det var de forkerte personer der hørte dem.
"Dell? Hvem er det vi flygter fra? Sig det!"

[Delilah Johnston]

Med et bekymret blik omkring sig og en kold stirren på en pige, der havde ørerne lidt for langt fremme, rystede Delilah opgivende på hovedet. "Det er de her drenge! Og chokolade overalt! Og kort! Jeg fik næsten en eftersidning i matematik fordi en idiot blev ved med at sende små, blomstrede, stinkende noter ned til mig! Eew, Sara, det var virkelig klamt!"
Hun holdt inde og trak vejret dybt en enkelt gang. Lidt for sent indså hun, at hendes stemme havde været skinger og irritabel og ikke ligefrem hjulpet med at holde deres samtale privat.
"Okay.... du er så heldig ikke at have fået nogen kort, sweetie. Fuck altså. Nå, hvorfor har du ikke skiftet?" Hun kastede et kritisk blik på Saras beklædning, men kunne selvfølgelig ikke finde én plet - pigen var et levende maleri.

[Sara]

"Ja, vildt heldig!" sagde Sara med et ironisk smil, så hendes øjne skinnende lidt. Hun slog en gang med det mørke hår, hvorefter hun forsatte: "Seriøst? Nedern at få eftersidning, bare fordi en eller anden sende én valentinsnoter. Men virkelig, Dell... Var han pæn? Fordi så burde du jo svare, ikk' ogs'?"
Nogle gange så Delilah bare kun begrænsninger frem for muligheder. Sara lagde godt mærke til det kritiske elevatorblik Delilah gav hende og smilede: "Relax... Træning er ikke begyndt eller noget, vel søde?... Forresten, har du hørt at der er blevet lagt ekstratræning ind på fredag? Det er lidt dårligt timet... Jeg skulle have været til frisøren på det tidspunkt."
Sara kiggede Delilah i øjnene. Delilah var lidt en joker når det kom til... Well, alt. Sara var normalt ikke vild med personer, som hun ikke rigtig kunne regne med, men Delilah var fin nok. Delilah var køn, populær og Cheerio. Bare man ikke pissede hende af, men hvad skulle man også gøre det for?
Sara kiggede igen ned af gangen. Der var altid håb for at møde nogen. Måske drenge? Eller nye freshmen? De var små, men nogle af dem skulle jo være cheerios på et tidspunkt... Så man skulle jo lige skille bukkene fra fårene inden det var for sent.

[Delilah Johnston]

"Han var fra min klasse!" Hun rynkede på næsen. "Eller faktisk kan jeg ikke rigtig huske ham. Men det må han jo have været, siden noten kom frem...?" Hun skævede til Sara i håbet om en bekræftelse.
"Yeah, det hørte jeg!" Så snart det belastende Valentine's-emne var droppet, ville Delilah spankulere videre med fornyet energi i sine skridt, men venindes blik holdt hende fast lidt længere. "Aww, too bad! Du kan garanteret få dem til at rykke tiden tidligere." Det rykkede i Delilah efter at komme videre, og hun fangede ikke helt, hvorfor Sara havde det beregnende udtryk i øjnene. "Ooh, elsker din polish," bød hun ind og kastede et kort blik på sine egne negle, der var malet postkasserøde à la resten af hendes tøj.
"Jeg så en ny fyr i byen forleden! Seriously, han var så cute. Han er nødt til at gå på Dalton." Delilah, der savnede sit spotlight, puffede let til Sara. "Havde du en god weekend?"

[Sara]

"Tak! Din er også sød!... Men jo, agreed. Dalton-fyre er altid cute! I mit næste liv går jeg på Dalton," sagde Sara med et dramatiserende suk "og er en mega hot fyr. Min weekend har været okay. Jeg var til housewarming hos en ven lørdag! Ham grækeren, som også var med til den dér fest for et par uger siden? Han har lige fået egen lejlighed. Det var virkelig fedt. Men fortæl mig endelig mere om Mr. Dalton! Tell me all about it!"
Sara var altid interesseret i at høre om hendes veninders byture. Selvom hendes egne var gode, kunne der kun komme godt sladder ud af andres. Hun var oprigtigt glad for komplimenten om sin neglelak. Sara kiggede et øjeblik på sit Rotary-ur, uden at rigtig at fokuserer på hvad Delilah sagde. Der var næsten halvanden time til Cheerios træning begyndte! Og det var uden opvarmning... Hvorfor Delilah havde tøjet på allerede forstod hun ikke. På den anden side, var det lidt af en mærkevare at gå med en Cheerios-uniform.
"Søde, søde Dell! Hvad ville du sige til en lille tur på Starbucks i byen? Hvis jeg giver?" spurgte Sara og kiggede endelig op fra uret med et lille lumsk smil om læben. Der var vigtigere ting i verden end at møde tidligt til cheerleading.

[Delilah Johnston]

Delilah lo muntert; hendes latter var livlig og perlende, og hendes øjne udvidedes da Sara nævnte grækerfyren. "Wow! Girlie, du har noget i sigte dér," medgav hun, men var hurtigt videre, "okay, han var høj, sådan på den flotte måde, og ret slank, ikke én af de der buff typer, men hans hår var supercute..."
Samtalen - eller envejskommunikationen - fortsatte i et stykke tid, idet Delilah trak Sara med sig ned ad gangen igen. Det gav hende altid en slags varm fornemmelse at befinde sig på gangens absolutte midterlinje, hvor folk trak sig behændigt tilbage, så de kunne passere. Delilah fortsatte med at kværne om sin fyr, til hun havde gennemgået snørebåndene på hans sko, indtil Sara formåede at gøre hende stum med et velplaceret spørgsmål.
"Oh! Det kan vi godt. Mrs. Sylvester sagde, hun ville trække det ud i dag, men hvis det er okay efter 17..." Hun kiggede op og rynkede panden over venindens smørrede smil. "Du tænker bare ikke på at springe over! Sara! Pyramiden gik ikke sidste gang og jeg har ikke styr på mit heel stretch!"
Hun sendte veninden et opgivende blik. "Hør, jeg har engelsk i sidste time. Kan vi ikke gå dér?"

[Sara]

"Hmm..." sagde Sara, og havde underforstået giver Sara ret med hensyn til cheerleadingen lige dér. The only thing that's harder than getting in, is staying in. "Okay, så tager vi derhen i sidste time..."
Sara medgav, selvom hun vidste hun selv skulle have historie, som var et af hendes bedre fag. Og så var hun mere for at pjække fra fritidsaktiviter, end fra timer... Med enkelte undtagelser. Men hvad gjorde man ikke for sine veninder?
De to piger var efterhånden nået enden af gangen, lige inden tog Sara fat i Delilahs arm og guidede hende ind på på pigetoiletterne.
"Dell, hvilken størrelse bruger du? Har du et ekstra par sneaks med? Jeg kan virkelig ikke finde mine! Og har du set hende den nye freshman der løber rundt i stiletter hele dagen? Blond, afbleget, lav?"
Sara tog en mascara frem fra sin bukselomme, og begyndte at lægge et lag på, imens hun snakkede til Delilah. Hun havde ikke nået at få andet end lidt lipgloss og øjenskygge på imorges, så det var tid til at blive frisket lidt op.

[Delilah Johnston]

Delilah nikkede veltilfredst. Intet kedede hende halvt så meget som engelsk. Faktisk kedede de fleste af fagene hende voldsomt. Matematik var kun et fag man skulle bruge for at komme videre, samfundsfag interesserede hende ikke, og hun kunne allerede spansk - alligevel var Mr. Schuester altid efter hende, fordi hun ikke kunne forklare grammatikken, men havde det nogen betydning, når hun talte det flydende? Lærere, gee. Det eneste, der egentlig kunne fænge hende, var kemi og biologi, og selvfølgelig cheerleading.
Efter et skarpt sving ind på toilettet stillede Delilah sig foran spejlet ved siden af Sara. "Uhm, 38, kan dine stankelben være i sådan nogle? Err, har jeg?" Hun svang tasken foran sig og trak sin gloss op, som hun omhyggeligt spredte over læberne. Sædvanligvis tog hun det nært, at Sara brugte ordet 'lav', men hun stirrede upåvirket på sit spejlbillede og pressede læberne mod hinanden. "Er det hende, der spredte savl på gulvene i sidste uge? Christ, hun burde smides ud for den eksponering."
Med et final touch på underlæben og et par hænder, der sikrede sig krøllernes blødhed, skævede Delilah tilbage på sin veninde. "Why, har hun skabt flere problemer?"

[Sara]

Sara kiggede ned på sin sko, og undrede sig et øjeblikover om hun mon kunne passe en størrelse 38. Hun droppede det hurtigt, og forsatte til det mere interessante emne. "Ja, hende. Jeg har hørt hun vil være Cheerio! Hun skulle være hypermobil og alt muligt, men whatever... Jeg tror ms. Sylvester ka' li' hende, så hun kommer nok på holdet! Such a shame. Ej, okay... Det er nok ikke så slemt!" sagde Sara og kiggede på imens Delilah lage lipgloss på. Det mest sikre sted på skolen var toiletterne, hvis man ikke ville overhøres. Det havde Sara og de andre cheerios udnyttet så meget, at man næsten ikke kunne tro det. Især når nogle ville være cheerios. Det var altid en ærgelse, hvis det var de forkerte piger der kom på holdet. Nogle som virkelig, virkelig ikke passede ind. Hverken personligt eller stilmæssigt. Det var trods alt hele skolens omdømme, som man skulle leve op til som cheerleader på McKinley. Sara lukkede sin mascara og puttede den tilbage i lommen.

[Delilah Johnston]

Det var en gåde for Delilah, hvordan en Cheerio kunne miste sine sneakers, ikke mindst på en træningsdag (og det var næsten alle dage), men hun glemte hurtigt at undre sig, da noget langt vigtigere trængte sig på. "Whaa, seriøst?" Hun afsluttede laget og slog med læberne, før hun stoppede gloss'en tilbage i sin taske. "Hun må være skør. Nå, forhåbentligt er hun stadig alt, alt for lille."
Det var nok lidt af en overdrivelse - foruden en væsentlig barm, som pigen havde, var det altid en fordel at være lille på et cheerleadinghold, i hvert fald hvis man skulle springe og kastes. I Delilahs hoved havde det altid været den mest betydningsfulde position på holdet. Nok fordi hun besad den.
"Hvad har du nu? Jeg er nødt til at møde i kemi, før min gruppe opstiller et eller andet rædsesfuldt forsøg, de ikke kan finde ud af... jeg kommer hen til dit lokale bagefter, 'kay?"

[Sara]

"Yes, vi ses, søde! Jeg må også til at gå til time! See you later, alligator!" sagde Sara og lavede et lille vink hen mod sin veninde, imens hun blinkede til hende for at understrege den dårlige joke. Hun tog derefter sine solbriller på, som hun havde i den ene lomme. Nu var det primetime. Hun forlod pigetoilettet.

[Delilah Johnston]

Delilah lod som om, hun kvæltes over Saras 'joke', men brød så ud i et skævt grin og vinkede farvel til veninden. Snart var hun selv på vej i den anden retning med målrettede skridt.

// afsluttet~