|
Post by Delilah Johnston on Feb 13, 2011 15:23:17 GMT -5
Navn: Delilah Carey Johnston Kaldenavn: Dell, Dellie, Lil’ D Alder: 16 år Skole: William McKinley High School Klub: Cheerleader Årgang: Junior
Personlighed: Delilah er energisk, livsglad og opmærksomhedsnarkoman. Hun nyder at være centrum og blive set op til, og hun er konkurrencemenneske til fingerspidserne. Hun elsker at slå sig løs, danse, feste; hun er meget udadvendt og kan falde i snak med hvem som helst, hun møder på vejen. Til gengæld er hun også klar over sit eget værd og sit dejlige smil, som de mest ligegyldige personer bliver sparet for. Hun har altid sat en ære i at være en del af fællesskabet, og det irriterer hende voldsomt, når nogen klæder sig mærkeligt ud eller prøver at være anderledes. Hun elsker sjov og ballade med venner. Hos hende er det altid bros before hoes, og hendes bedste veninder er hendes betroede og kæreste eje. ’Eje’ er måske mildt sagt: hun kræver total hengivenhed, men giver igen med altid at være der for sine venner, altid at tænke dem med i billedet og uselvisk sætte dem op på piedestaler. Altså så længe, de ikke overskinner hende selv. Hun er super engageret i det, der interesserer hende, og går op i det med liv og sjæl. Ting, der ikke falder i hendes smag – sprogfag, for eksempel – ignorerer hun så vidt muligt eksistensen af. Der skal ikke meget til at få hendes temperament til at flyde over. Meget stolt og uden ret meget selvironi er det ikke noget problem at gøre hende rasende. Når hun er vred, er hun ustyrlig, og når hun er glad, er der meget lidt, der kan slå hendes humør i stykker. Hun er en stordrømmer, der ikke lader noget komme i vejen. På samme måde kan hun bruge sin ivrighed til at motivere andre, og hun synes selv, hun egner sig perfekt til leder… hun egner sig i hvert fald ikke til at blive ledet af andre. Altid fuld af energi, entusiasme og brede smil, men hurtig til at lukke af, hvis du træder hende over tæerne. Få kan overgå hendes livsmod og selvstændighed.
Udseende: Delilah er petite, knap 160 cm høj og med en vægt omkring de 50 kg. Hun har et stort, ovalt hoved med store, brune øjne. Hendes hår er mørkebrunt og krøller kraftigt, og i løs form når det hende til brystet. Det er ofte sat op i en høj hestehale, flettet, eller bundet i en knold. Hun har en lille, bred næse, der buer let opad, kraftige øjenvipper og lyse læber. Hendes kinder er fyldige og får små smilehuller, når hun er i godt humør. Trods lille i vægt er hun kraftig bygget. Hun har begyndelsen til brede hofter og en pæn, men endnu lille barm. Det tager få timer i solen, før hun ligner en velstegt kylling; med sin mors asiatiske aner har hun i forvejen en naturlig, gylden hudfarve. Delilahs tøjstil er feminin og preppy. Hun bruger make-up hver dag og mødes meget sjældent uden. Oftest en kraftig, sort mascara og lys eyeliner, evt. øjenskygge, ofte en lys lipgloss. Hun har huller i ørerne og fylder dem med små stene til hverdag og store ringe eller kæder til fest. Desuden er hun glad for lange halskæder og har altid et hav af armbånd på. Neglene er lakeret i pangfarver med rhinstene. Hun gør altid noget ud af sig selv; ellers forlader hun ikke huset.
Styrker: Hvor der er vilje, er der en vej – meget skal til for at vælte Delilah af pinden, hvis hun har sat sig noget i hovedet. Hun er hårdtarbejde, beslutsom og stædig på godt og ondt. Hvad angår sine mål, er hun meget realistisk; når det kommer til hendes drømme, er hun én stor romantiker, hvilket næppe er en styrke, men i hvert fald taler for et stort hjerte. Hun er en dyreelsker, dygtig til at lære fra sig, dygtig til at promovere sig selv og til at føre an. Desuden stræber hun højt, hvilket sjældent kan ses som en dårlig ting. Hun taler flydende spansk, kan ride, kan danse og er meget atletisk, og så giver det selvfølgelig sig selv, at hun er cheerleader med både cheer og lead. Hun har en god stemme, er god til at matche tøj og farver og til at feste. Hun er ikke en lyseslukker, men en vaskeægte partystarter. Svagheder: Delilah er ikke god til at være alt for ærlig, til at fortælle intime ting om sig selv – det er for risikabelt, og det gør hende nervøs. Hun er desuden fordomsfuld og prøver ikke at være forstående, hvis hun ikke bliver tvunget. Hvis der er noget, hun ikke er motiveret for, kan hun finde på at brokke sig som en ægte primadonna, og med sin stædighed er hun heller ikke særlig nem at diskutere med. Hun giver for hurtigt efter for sit temperament, og hun tager kommentarer meget nært, stort set uanset hvem afsenderen er. Og så stiller hun høje krav til sig selv og også til andre. Det er svært at være den drømmeperson, hun forestiller sig, du er.
Familie: Mor Estela Wright, der er forlægger. Hun er født og opvokset i Spanien. Delilahs stedfar, Pete Wright, der forsker i kunsthistorie. De mindre halvsøstre Melanie på 10 år og Adrianna på 8 år. Far Will Johnston, mekaniker, bosat i New Orleans, Louisiana.
Historie: Delilahs forældre mødte hinanden på et universitet i New Orleans. Moren var udvekslingsstudent på et legat, mens faren var på kanten til at droppe ud. Unge og forelskede giftede de sig, flyttede i eget hus og fik Delilah, mens de var i slutningen af 20’erne. Få år senere brød ægteskabet sammen, og Delilahs mor flyttede sydpå med en fyr, hun havde mødt i løbet af sit arbejde. Delilah, der kun lige var fyldt seks år, husker derfor ikke meget af sin tid i New Orleans. Hun voksede op i Ohio, og havde generelt en god barndom, selvom hun sjældent så faren udover ferierne. Moren giftede sig snart med Pete. Selvom han har været der meget af Delilahs barndom, betragter hun ham som en stedfar og er ikke helt så lydig overfor ham som moren. Delilah er blevet opdraget til at være høflig og åben over for fremmede. Hendes mor er en skrap dame, og det samme blev hendes datter, så deres skænderier har aldrig været stilfærdige. Da Delilah blev storesøster i middleschool, var det egentlig en lettelse at hun slap for morens forjættende blik, der som regel fulgte hende i nakken. Siden fik Pete og moren endnu en datter.
Faceclaim: Vanessa Hudgens Andet: Delilah er vild, vild med cajun-mad, men ikke så glad for at indrømme det; det er ikke ligefrem den mest civiliserede cuisine. Hun drømmer om et stort hus ud til en stor sø med ænder, en masse børn, den perfekte mand, og også gerne en stald med Irish Cobs, samt en cocker spaniel og en pavilion med udsigt til fornævnte sø. Evt. en robåd. Solnedgang.
|
|
|
Post by Kurt Hummel on Feb 13, 2011 15:31:26 GMT -5
Accepteret!
|
|