|
Post by *Valentin* on Feb 13, 2011 14:22:57 GMT -5
Alexander var taget i storcenteret, hovedsaligt for ikke at kede sig, for han havde ikke rigtig kunne finde nogle at snakke med. Hvor folk var blevet af anede han naturligvis ikke, men det kunne også være ligemeget. Egentlig var det vel bare ham selv som ikke orkede lede efter selvskab. Derfor kunne det måske være lidt underligt at han rent faktisk havde orket at tage i storcenteret, men sådan var han nu engang. Det var også langt sjovere at have chancen for at møde nogle nye mennesker, for det var ikke ligefrem noget der skete for ofte når han bruge tid på skolen. Han var i godt humør og så da også utrolig munter ud, som han gik mellem butikkerne med en latte i et papkrus. Han havde aldrig drukket 'rigtig' kaffe, dels fordi han ikke kunne lide smagen, men også fordi kaffe var skadeligt for stemmen. Når der så var tilpas med mælk i, påvirkede det ikke stemmen og så kunne han faktisk også godt lide det. Desuden gav det også lidt attitude som han stod der, med papkruset i hånden, solbriller på og ellers noget tøj som tydeligt afslørede, at hans opvækst ikke ligefrem havde været i fattigdom. Han var faktisk, selvom han ikke var faldet i snak med nogen, tilfreds med valget om at tage afsted.
|
|
|
Post by Kelvin Deggry on Feb 13, 2011 14:43:52 GMT -5
Kelvin gik ned af gengene med en shoppepose i den ene hånd. Stort smil og klare, glade øjne, som han jo altid havde. Hans øjne faldt på et stativ med en masse solbriller på, og hans øjne strålede endnu mere - hvis det da var muligt. Kropssproget blev desuden endnu mere energisk. Han gik hurtigt hen til dem og begyndte at prøve dem. Først nogle store sorte nogle og så nogle lidt mindre. Han morede sig strålende og fik så øje på ham, som stod lidt længere væk. Sendte et venligt smil som hilsen, hvorefter han fortsatte med at plage de stakkels solbriller.
|
|
|
Post by *Valentin* on Feb 13, 2011 14:58:03 GMT -5
Han drak lidt af kaffen og så sig omkring. Der var bare ingen mennesker der fangede hans interesse og med en sukken tømte han kruset og smed det ud i nærmeste skraldespand. Hvor var det dog trist at der ikke skete noget omkring ham. Det var han simpelthen for munter til at der ikke gjorde. Da han så sig omkring igen fik han et kort øjeblik øjenkontakt med en tilfældig fyr, som stod og kiggede på solbriller. Endelig var der da en eller anden han kunne snakke med og i mangel på andet selvskab gik Alexander stille og roligt de få meter hen til ham. "Hey. Er du klar over hvor mange der har efterladt bakterier på dem der?" Hans stemme var en anelse drillende, munter, og afslørede derved at det ikke var noget han egentlig mente.
|
|
|
Post by Kelvin Deggry on Feb 13, 2011 15:07:57 GMT -5
Kelvin kiggede mod ham med et par lillepigesolbriller på, og hvor der på siderne stod "FLOWER POWER" med store fede bogstaver. Han smilede lettere fjollet. "Sikkert mange, eftersom det er et offentligt sted. Det er ikke ligefrem noget der gør mig noget... Gør det da dig noget?" Hans stemme løb meget hurtigt over ordene og det lød til tider kludret, eftersom han stadig havde lidt af den maltesiske accent i sin ellers fine engelske udtale. Han satte lille-pige-solbrillerne tilbage på plads.
|
|
|
Post by Kurt Hummel on Feb 13, 2011 15:08:57 GMT -5
Kurt bevægede sig med hurtige skridt afsted ned af storcenterets lange midtergang. Han havde to poser med sig, en i hver hånd. Det var usædvanligt for ham at være alene en lørdag i et storcenter. Sædvanligvis når han var ude at shoppe, bragte han Mercedes eller Blaine med sig, men dette var ikke tilfældet idag. Blaine havde været travl, og Mercedes skulle afsted til noget familie tam-tam, så vidt Kurt lige umiddelbart erindrede fra samtalen. Han var blevet mildt distraheret da hans øjne fangede et par fantastiske bukser i et Vogue magazin han havde siddet og bladret i. I mangel på noget godt i fjernsynet, var han så begivet sig ned til storcenteret, og det ene havde ledt til det andet, og nu havde han så fået fyldt to store shopping poser. Hans tøj idag var royal-rideskole-tema, og selv syntes han at han så fantastisk ud, og det var der da heller ingen tvivl om, hvis man så på ham. Vent.. Hvad var det? Kurt stoppede op, da han fik øje på et far utroligt fabulous solbriller på et stativ henne ved to andre drenge... bare dén lille ting kunne da ikke skade lige at kunne få med, vel? Altså, den passede helt utroligt godt til den Marc Jacobs sweater han lige havde købt... Han hankede op i sine poser og spankulerede hurtigt hen mod drengene og stativet og strakte sig op efter solbrillerne. Han måtte slippe den ene pose for det, men var en smule for uforsigtig. Den væltede og nogle af varerne gled ud.
|
|
|
Post by Kelvin Deggry on Feb 13, 2011 15:39:25 GMT -5
Kelvin drejede hovedet fra den ene dreng til den nye dreng som nu stod på den anden side af solbrilleholderen. Han tog nogle store fluelignende på, og sprang så frem, så den nye dreng kunne se "looking for something?" et lettere skummelt men grinagtigt blik. Om han kunne se skummel ud? ikke med det udseende! Bygget til smil og glæde, det var hvad han var! Han skævede nogle gange mod den anden dreng, som han først tog lidt kontakt med.
|
|
|
Post by *Valentin* on Feb 13, 2011 15:44:18 GMT -5
Alexander fulgte ham med blikket, indtil en anden nærmede sig. Han kendte ikke nogle af de to og var heller ikke sikker på om han havde set dem før. Det var ikke sjældent at han tænkte over sådan noget, for han kendte til overraskende mange mennesker, som han bare glemte mere eller mindre med jævne mellemrum. Det var egentlig en dårlig vane. Han tog sine egne solbriller af, det var trods alt lidt underligt at stå og -forhåbentligt- starte en samtale med solbriller på. Den nyankomne virkede ret fascineret at specielt et par. Han grinede lidt af hvad ham, han først havde set, havde gang i, men fokuserede så på posen som væltede på gulvet. Dog lod han være med at sige noget i første omgang.
|
|
|
Post by Delilah Johnston on Feb 13, 2011 16:11:33 GMT -5
En brilliant dag til shopping. Søndag, solskin, børnefamilier flyttede manisk ud i de grønne parker, hunde skulle luftes, huse støvsuges. Storcenteret var tilpas mennestømt til at gøre nogle virkelig kup. Delilah skridtede målrettet ned ad flisegangen med en papirspose i den ene hånd og en lille taske over den modsatte skulder. Hendes hår var sat i en høj hestehale og krøllede ned over nakken, og hendes blik ransagede erfarent vinduerne for mulige kjoler. I morgen var Valentine's, hun manglede en kjole, en kjole, til Lilys fest, ved gud, tænk at hun havde sagt ja til den, hun kunne være taget til Madelines, men nej, på tide at prøve noget nyt - prøve noget større, videre - stramt om livet selvfølgelig, men med rigelig krøl for neden, og varm farven... Orange, fersken. Fersken. Fersken! Tyve meter længere fremme spottede hun det, hun hele sit liv havde ledt efter, og satte tempoet op. Støvletterne klakkede i gulvet. Hun styrede uden om en flok drenge og lod blikket glide over den ene for et par sekunder, på hans velsatte hår og skarpe ansigt, han var sgu ret -- Med et kort gisp flyttede hun benene hastigt til venstre, vækvækvæk fra den pose, hvis indhold væltede ud over gulvet. "Hey!" udbrød hun fornærmet og kiggede op på posens ejer, en fyr knap hendes egen størrelse. Hendes hjerte galopperede: få ting kunne give skader som at vælte i ting på høje hæle, også bare 4 centimeter. "Christ, pas lige på dine ting!"
|
|
|
Post by Kurt Hummel on Feb 13, 2011 16:51:53 GMT -5
Ved den ene af de fremmede drenges pludselige udfald, snublede Kurt et halvt skridt baglæns med et lavt gisp og et yderst fornærmet udtryk rettet mod drengen, for han var bestemt ikke sikker på om han skulle tolke drengens udfald som for sjov. "Det kommer ikke dig v...!" Han nåede ikke længere, for ligesom han skulle til at lade drengen kende sine tanker om hans opførsel, kom en pige forbi og så ud til at være ved at snuble over hans ting. Han opdagede også først nu, at hans pose var væltet. Han vidste at pigen var en del af skolens Cheerios, og på trods af at han vidste at det var hans egen uforsigtighed... eller muligvis den fremmede drengs pludselige henvendelse.. som var årsag til problemet, blev hans tone mod pigen temmeligt vrissen. "Undskyld, så!" Sagde han og gik ned i knæ for at forsøge at samle sine ting sammen, mens han mumlede noget om hvor træls det var at hans helt nye tøj, ovenikøbet fra Marc Jacobs og diverse andre velkendte mærker, allerede var blevet beskidt på et ulækkert center gulv.
|
|
|
Post by Kelvin Deggry on Feb 13, 2011 17:31:37 GMT -5
Kelvin stod og gloede let på alt det der, og glemte derfor hurtigt den ukendte nye fyr's/Kurt's uafsluttede bemærkning. Han vidste ikke, om han skulle smile eller se alvorlig ud. Eneste han var helt sikker på, var, at han ikke skulle grine, da både pigen og drengen virkede til at gå meget op i dem selv. I stedet trådte han over tingene, smuttede mellem pigen og drengen og gik over til den anden dreng med solbrillerne. Heh, jo længere væk fra de to, jo bedre - man ved aldrig hvornår typer som dem pludseligt overfalder en? Ikke at han tænkte ondt om dem overhovedet. Men han havde da lært lidt af sit ophold på McKinley. Cheerios = back off!
|
|
|
Post by *Valentin* on Feb 13, 2011 17:39:17 GMT -5
Tingene gik pludseligt meget hurtigt da en pige kom gående og var ved at snuble over den væltede pose. Alexander stod heldigvis i en afstand så han ikke behøvede at flytte sig, for havde han været tættere på ville det nok have været nødvendigt. Allerede inden et kort øjeblik lod pigen og ham posefyren til at hade hinanden og Alexander kunne ikke undgå at grine lidt. Det lykkedes ham dog at undertrykke det en del og han vendte blikket mod jorden for at skjule smilet. Nej, han kunne ikke tage sådan noget seriøst overhovedet selvom han godt kunne finde på selv at blive sur over at snuble over andres ting... På den anden side så skete det bare ikke særlig tit. Han så ham fra først komme tættere på og tænkte at det nok var et klogt valg. Alexander sendte ham et lidt undrende smil og skævede dernæst på de to igen.
|
|
|
Post by Delilah Johnston on Feb 13, 2011 17:52:15 GMT -5
"Hmmpf!" Delilah var klar over, at hun ikke var blevet ydet den rette underdanighed, og hun klemte øjnene let sammen og skulede fyren i nakken. Hun var ret sikker på at have set ham før, men den dårlige hukommelse hjalp hende ikke med tilpas mange bitchy kommentarer. (Han havde næppe været vigtig, når hun intet huskede). Med et kort blik omkring sig opdagede hun tilstedeværelsen af den fyr, hun havde lagt øjne på. Okay, beslutning. Hævn eller fremtid? Hun lagde hovedet let på skrå og sendte fyren et let smil. Høj, check. Nuttet, check. Ikke fra McKinley, check. Hun kunne møde en fyr fra noget andet end McKinley! I et øjeblik vaklede hendes cheerleaderloyalitet mod sin skole ved tanken om kønnere steder at tilbringe sine pauser. Med kønnere mennesker... Hun løftede det ene ben en smule og borede diskret sin hæl ned i den sweater, der lå på gulvet. Dernæst flyttede hun blikkede fra fyren og til det knælende slam af en dreng ved siden af sweateren. "Kender I hinanden?" spurgte hun businesslike og vippede hovedet i retningen af ikke-McKinley'en. "Og hvor pokker er det, jeg har set dig før...?"
|
|
|
Post by Kurt Hummel on Feb 13, 2011 18:07:28 GMT -5
Kurt var ikke overrasket over cheerleaderens spørgsmål. Hun var tydeligvis drengeglad... hvilket han da også selv var, men det var ikke noget han selv opfattede. "Nej, jeg kender ham ikke... og vi gik på den samme skole" Svarede han på først det første spørgsmål, så det andet, med et hurtigt kig mod den hun havde omtalt. Jo, han var helt bestemt flot. Han virkede også en lille smule bekendt, ved nærmere eftertanke. Han samlede en af sine nye sweatere op og lagde godt mærke til det umiskendelige aftryk efter pigens sko. "Og få så dine billige Jimmie Choo efterligninger væk fra mine ting!" Han gjorde et vift med hånden i retning væk fra de resterende ting. Det her var mangel på respekt overfor kvalitet. Og grov mangel på respekt, endda. Han skyndte sig at samle de sidste ting sammen, og til sidst de solbriller han endnu ikke havde betalt for, som han havde lagt fra sig på gulvet. De var stadig af interesse, men han var blevet afledt lidt fra sin entusiasme.
|
|
|
Post by Kelvin Deggry on Feb 13, 2011 18:11:36 GMT -5
Kelvin kiggede lidt mod cheerleaderen og i mangel på bedre 'replikker' røg disse ord u af hans mund: "These are not the droids you're looking for!"... og først bagefter fandt han ud af, hvor akavet det egentligt lød. Han var end ikke sikker på, om det var ham, som hun talte til. Han stillede sig op af væggen, lidt gemt væk af ham den anden - dog nogle meter fra, da han ikke ville virke for påtrængende... selvom det normalt ikke var noget, han tænkte det store over.
|
|
|
Post by *Valentin* on Feb 13, 2011 18:16:06 GMT -5
Alexander sagde ikke noget, han havde ganske enkelt ikke noget at sige, da han egentlig ikke anede hvad der foregik omkring ham. En væltet pose, en sur pige, en sur dreng, en sur pige som snakkede til den sure dreng.. Og så en helt anden som pludselig sagde noget, som Alexander ikke nåede at opfatte. Han fangede i hvertfald ikke andet end, at det var rimelig malplaceret og han så lidt grinende hen i mod ham. Ikke grinende på en hånende måde, bare lidt forvirret og så fordi det jo også var lidt sært sagt.
|
|