|
|
Post by Delilah Johnston on Feb 13, 2011 18:24:09 GMT -5
Delilah skævede i fyrens retning og tilbage til den lave. "Nåeh.." sagde hun distræt og opfangede ordene fra en tilfældig fyr, der åbenbart fandt underholdningsværdi i at gøre sig selv til grin. "Går han også på min skole?" Hun rynkede på næsen og forventede ikke noget svar. Hvad fanden er en droid?
"Ew, jo tak!" Hun tværede hælen fremad i håbet om at fange en tilpas løs maske og slap derefter ud af stoffet, tilbage på fliserne.
Med et kort skub til stroppen på sin taske, så den igen hang på skulderen, satte hun sig i bevægelse igen. Hun rankede sig som hun passerede den fremmede fyr og fortsatte dernæst mod sit egentlige mål, ferskensagen. Et øjeblik efter drejede hun om hjørnet og forsvandt ind i en butik.
/ out
|
|
|
|
Post by Kurt Hummel on Feb 13, 2011 18:35:38 GMT -5
Kurt så langt og fornærmet efter pigen. "Jeg håber at din kjole sætter sig fast i et dørhåndtag!" Han undersøgte derefter uroligt sit tøj, for at finde ud af om alt var som det skulle være. Han åndede tungt, lettet ud da han opdagede at der ikke var sket noget, og at hun ikke havde haft held til at ødelægge det. Han var vant til at blive overdænget med iskold slushie, skubbet ind i skabe og smidt ned i containere, men sædvanligvis, gik det ikke virkelig ud over hans outfits. Det værste der kunne ske var at den søde duft af slush ice blev hængende i stoffet i et stykke tid. Han fik pakket de sidste ting ned, og kastede et ekstra, flygtigt blik mod de to drenge som havde stået ved solbrille-stativet før. Han rankede ryggen, en smule defensivt, bare i tilfælde af at de skulle finde på at sige eller gøre noget ubehageligt.
|
|
|
|
Post by Kelvin Deggry on Feb 13, 2011 18:41:50 GMT -5
Kelvin så lidt efter pigen og drejede så langsomt hovedet mod de to andre drenge. Han trak sig lidt væk fra muren igen og stod så midt i det fri. "Heh... hvad skete der egentligt lige?" Alt i alt var han meget forvirret, og havde ikke helt opfanget hvad der skete. Han havde egentligt besluttet, at han ville lade som om, at han godt vidste det, men nysgerrigheden nærede ham for meget, og han måtte bare spørge. Først bagefter overvejede han kort, om han måske virkede dum, men lod det så ligge - for sket var sket, og der er intet at gøre ved det.
|
|
|
|
Post by *Valentin* on Feb 15, 2011 12:24:20 GMT -5
Det var lidt sært. Reaktionen fra både pigen og drengen. Han fandt det komplet overflødigt at hun absolut var nødt til at træde på tøjet, men på den anden side havde han vidst selv bedt om det. Han havde ikke koncentreret sig meget om hvad de sagde til hinanden og pludselig gik pigen bare med sikre skridt hen mod en anden butik. Alexander fulgte hende med øjnene indtil drengen igen sagde noget, som fik ham til at kigge ned for at skjule et smil igen. Han kunne ikke rigtig være bekendt at grine af dem.
Efter at havde brugt et par sekunder på at kontrollerer sin smilen så han op igen. "Sødt," kommenterede han mumlende og overvejede ikke selv om det kunne høres eller ej. Han så mod den anden fyr da han spurgte ind til hvad der var sket.
|
|
|
|
Post by Kurt Hummel on Feb 15, 2011 14:42:52 GMT -5
Kurt så sig over skulderen ved kommentaren om at noget var.. sødt? Hans porcelæns blege kinder blussede en smule ved kommentaren, og han var ikke helt sikker på, om han havde ment det sarkastisk. "Hvad er?" Spurgte han i stedet, og rettede på sit pandehår, som var kommet en smule i uorden. Med en elegant håndbevægelse flyttede han det pænt på plads i den sideskilning han holdt det i. Han var en smule vagtsom. Med et gik det op for ham, hvor han havde set den ret flotte dreng før. Var han ikke fra Vocal Adrenaline?! Det ville give mening. Hans blik gled videre over til den dreng som spurgte, hvad der lige skete. "En Cheerio der var en bitch som sædvanligt, ikke andet." Det burde han da vide. Han var fra McKinley, var han ikke? Han var ret sikker på det. Han havde trods alt gået der siden sit freshman år, altså to år. Nu var han dog videre på Dalton, og fri for de gamle skolekammerater. Ihvertfald alle andre dage end sine shopping-weekender hvor det skete at han stødte på dem.
|
|
|
|
Post by *Valentin* on Feb 17, 2011 11:39:27 GMT -5
((Håber det er okay jeg bare fortsætter))
Alexander grinede lidt, men rystede så på hovedet. Fordomme var altid sjove, dog var der noget om snakken. Han havde endnu ikke mødt en cheerio der ikke var skabet, dog syntes han ofte det ændrede sig lidt når man lærte dem at kende - men kan burde bestemt ikke regne med at hans opfattelse af mennesker var den rigtige, han var blevet lidt for god til at bilde sig selv alt muligt ind.
"Nånå nånå," sagde han med et smil. Hans stemmeføring var en anelse overlegen, men han mente det ikke nedladende. Det var bare sådan hans attitude var, og han forsøgte sjældent at stille sig selv højere end andre. I hvertfald var det sjældent han prøvede det før han vidste hvad andres talent var. Hvis han vidste at andre ikke var særlig talentfulde gav han også udtryk for det.
"Hva'.. Har man været på shopping?" spurgte han dumt hvorefter han næsten fik det helt dårligt ved ikke at spørge ham han først havde mødt om et eller andet.. Han ønskede ikke ligefrem at lukke ham uden for samtalen.
|
|
